Beskyt din unikke lyd og kunstnernavn med et varemærke
Advokat Morten Jessel fra Jessels Law Firm er specialist inden for varemærker og entertainmentret, og anbefaler, at kunstnere, musikere og skabere inden for musikbranchen registrerer deres varemærke. Et varemærke beskytter din identitet som kunstner, dit brand og din unikke lyd, som dine fans genkender. Advokat Morten Jessel har set mange eksempler på, hvor kunstnere har mistet retten til at bruge deres kunstnernavn, fordi de ikke havde registreret det som et varemærke. Registrering af varemærket kan dække forskellige områder som indspilninger, live-optrædener, merchandise og smykker. Jessels Law Firm kan vi hjælpe dig med at få registreret dit varemærke, både i Danmark og i EU, så du kan beskytte din kreative virksomhed.
————
Er du kunstner, musiker eller skaber inden for musikbranchen? Og har du tænkt på, hvordan du beskytter din unikke lyd og dit kunstnernavn? Advokat Morten Jessel er indehaver af Jessels Law Firm, og er specialist inden for både varemærker og entertainmentret. I dette indlæg fortæller han, hvorfor et varemærke er din bedste ven i musikbranchen. Morten forklarer, at et varemærke er mere end bare et navn. Det er hele din identitet som kunstner. Det er det, som dine fans genkender, og det er det, der adskiller dig fra andre i branchen. Det er med andre ord, dit kvalitetsstempel. Morten har tidligere arbejdet som legal manager i musikbranchen og ved, hvor mange ressourcer, der bliver brugt på at opbygge artister og brands. Derfor bør man også beskytte kunstnernavnet.
Advokat Morten Jessel har set mange eksempler på, hvor kunstnere har mistet retten til at hedde deres kunstnernavn på grund af manglende varemærkeret i beskyttelse. Man kan registrere sit varemærke, inden for en række forskellige klasser I Nice-klassifikationen.
Som artister er det vigtigt, at du får registreret både indspilningen, det er ved klasse 9, og dine live-optrædender, som er klasse 41. Men der kan også være andre klasser, som er relevante at beskytte. Det kan fx være, at du gerne vil sælge merchandise til dine shows, så er det klasse 25, hvis det handler fx om tøj. Det kan også godt være, at du gerne vil designe smykker og sælge, så er det klasse 14.
Vi kan hos Jessels Law Firm hjælpe dig hele vejen med din varemærkebeskyttelse, uanset om du vil have beskyttelse kun i Danmark, eller om du ønsker en EU-varemærkeansøgning, så du opnår beskyttelse i alle medlemslande. Det kan være en rigtig god idé, hvis du overvejer også at nå ud til et udenlandsk publikum og slå igennem i et stort marked som eksempelvis Tyskland.